Alt om CL-finalen 2017

CL-finalen 2017 var imødeset med spænding, da de spanske og italienske mestre skulle krydse klinger. Real Madrid mod Juventus. Mange havde store forhåbninger til Juventus som en stærk underdog, efter solide præstationer mod både Monaco og især Barcelona.

Det blev bare ikke den finale som de havde håbet på, for skønt en solid start de første 25 min, var det C. Ronaldo der bragte Real Madrid i front. En CL-finale der endte med at blive afgjort ret klart 4-1.

Spansk sejr via historisk C. Ronaldo

Det var på mange måder en historisk dag, da Real Madrid løftede CL-trofæet for 2. gang i træk. Det har ingen hold gjort tidligere og samtidig blev Cristiano Ronaldo CL-topscorer for 5. år i træk. Hans sæson kulminerende derfor på perfekt vis. En sæson hvor han har vundet Europamesterskabet med Portugal, det spanske mesterskab og nu Champions League. For ikke at nævne de forskellige individuelle priser naturligvis.

Det var en klassisk C. Ronaldo kamp, på hans ældre dage, hvor han på få chancer og en unik målnæse afgjorde kampen. Det var ikke ham der var det fodboldmæssige højdepunkt, det var snarere Luka Modric i vores øjne. Modric, Casemiro og Kroos var hovedårsagen til at Real fik vendt en vaklende start, til en stærk 2. halvleg, hvor tingene hurtigt blev afgjort.

Først af en scoring fra Casemiro og dernæst på en scoring af Ronaldo, på flot oplæg af Luka Modric. At Asensio så fik lov til at lege med til slutresultatet 4-1, kort før tid, var en mindre detalje.

Fodboldåret er slut – hvad kan vi forvente i 2017/2018

Det var samlet set en af de mere velspillede finaler, men fodboldåret er nu slut, så hvorfor ikke kigge frem mod 2017/2018 sæsonen. Hvad kan vi forvente?

De fleste forventninger er vanen tro knyttet til transfermarkedet og der kommer igen til at blive flyttet mange milliarder imellem klubberne. De engelske topklubber er dem med størst tørst efter at bruge penge, så de florerer meget i rygtebørsen. Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvad der er op og ned.

Det er Griezmann-sagaen et godt eksempel på. Først lignende han en kommende Manchester United spiller, men nu ser han ud til at blive i Atletico Madrid, efter deres transferappel blev afvist. Sympatisk, men ærgerligt for engelsk fodbold, hvor den franske stjerne havde pyntet.

Spændende transfervindue forude

Der kan være mange andre spændende handler på vej, hvor særligt Lukaku til Chelsea og Van Dijk til Liverpool, er to af de mest spændende rygter lige ny. Specielt fordi der er tale om vanvittige 80-100 millioner pund for Lukaku, hvor vi nærmer os ny verdensrekord. Det samme kan siges om Van Dijk, der menes at koste mellem 60-70 millioner pund – mange penge for en forsvarsspiller!

Hvem der ender hvor bliver interessant at følge og der skal nok være flere af vores forudsigelser, der ikke viser sig at holde stik. Sådan plejer transfermarkedet at arte sig. Der lurer altid en stor overraskelse eller to. Vi er spændte på at se hvem der kommer stærkest ud af sommerens transfervindue.

Her er vores forudsigelser til transfers:

  • Mbappe (bliver i Monaco)
  • Lacazette til Arsenal
  • Lindelöf, Fabinho og Morata til Man. United
  • Lukaku til Chelsea
  • Van Dijk til Liverpool
  • Diego Costa til AC Milan
  • Kyle Walker og Alexis Sanchez til Man. City