Billetter til Arsenal kampe

Gennem mange årtier har Premier League været den aller stærkeste liga i fodboldverdenen. Dansker Premier League-fans har ligeså længe svoret til forskellige hold fra den engelske liga.

Et af favoritholdene er Arsenal, som har ligget til i toppen af Premier League igennem mange år og velkendt for deres underholdende spil. De største fans rejser til London og ser deres yndlingshold i aktion.

Billetkompagniet hjælper alle fodboldglade fans med at finde fodboldbilletter til de største Arsenal kampe.

Køb billetter til Arsenal kamp

UdbyderLedige billetterMed hotelFind fodboldbilletter
Ticket2JANejFind billetter ››
Olka ExpressJAJAFind billetter ››

 

Udvalg af kommende Arsenal kampe

HjemmeUdeDatoBilletpriser
LiverpoolArsenal26. august 2017Sammenlign priser
ChelseaArsenal16. september 2017Sammenlign priser
Manchester CityArsenal4. november 2017Sammenlign priser

 

Info om Arsenal F.C.

Navn: Arsenal Football Club

Kælenavne: The Gunners. Hvis man er fan af klubben, kaldes man også ofte ”Gooner”.

Oprettet: Klubben blev grundlagt i 1886 under navnet Dial Square, men skiftede hurtigt navn til Royal Arsenal. I 1891 skiftede klubben igen navn til Woolwich Arsenal og i 1914 skiftede de så endelig navn til Arsenal Football Club, som de kendes som i dag, selvom de i folkemunde bare kaldes Arsenal.

Manager: Arséne Wenger. Arséne Wenger er den træner i den nuværende Premier League, som har været længst tid hos samme klub, efter at Alex Ferguson trak sig tilbage i 2013. Han har været hos klubben siden 1996 og har vundet the double (liga og pokaltitel i samme sæson) i 1998 og 2002. I 2004 førte han holdet ubesejret gennem Premier League-sæsonen.

Mesterskabstitler: Arsenal er en af de mest succesfulde engelske klubber gennem tiderne med mange titler på resuméet. De har vundet den bedste engelske række hele 13 gange og FA Cup, som er den nationale pokalturnering, 12 gange. De blev desuden den kun anden klub i det 20. århundrede, til at vinde the double i 1971. Da klubben i 2006 kæmpede sig til finalen i Champions League blev de også den første klub fra London til at nå den sidste kamp i den prestigefyldte turnering, som de dog tabte 1-2 til Barcelona.

Største spillere: Der har gennem tiderne spillet rigtig mange store spillere i Arsenal. En af de mest markante er den franske angriber Thierry Henry, som spillede for klubben fra 1999-2007. Han var også kort tilbage i klubben på et lån i 2012 og nåede i alt 259 kampe, hvor han scorede 228 mål, hvilket gør ham til den mest scorende i klubbens historie. David O’Leary spillede for klubben fra 1975-1993 og er den spiller, der har spillet flest kampe for dem. Han nåede hele 722 kampe for klubben. Store navne som Dennis Bergkamp, Ian Wright og Patrick Vieira har også spillet for klubben.

Danske spillere: På trods af de mange danske fans har Arsenal aldrig haft specielt mange spillere fra Danmark. Igennem tiderne har der kun været fire spillere, der har optrådt for klubben, hvoraf de mest kendte navne må være John ”Faxe” Jensen og Nicklas Bendtner. Ingen af dem har dog spillet med den store succes i Arsenal Nicklas Bendtner er mest kendt for sine mange skandaler uden for banen, som han var ophavsmand til i de ni år, han spillede for klubben. John ”Faxe” Jensen spillede for klubben fra 1992-1996. Han nåede 97 kampe og et enkelt mål og blev i 2004 valgt som en af de dårligste udlænding i Arsenals historie.

Billetkontor telefon: 020 7619- 5000

Fanshop: Arsenal har hel tre fanshops. Den ene ligger ved deres stadion og hedder The Armoury. Den har åbent fra 09-18 mandag til lørdag og 10-16 på søndage. Den anden fanshop ligger ved Drayton Park og hedder Highbury House. Åbningstiderne er de samme som ved The Armoury. Den tredje ligger ved stationen Finsbury Park og hedder også netop Finsbury Park. Åbningstiderne er de samme som ved de andre fanshops.

Transport: Hvis du befinder dig i centrum af London er den nemmeste måde at komme ud til Emirates Stadium at tage the underground fra King’s Cross St. Pancras. Linje Piccadilly mod Cokcfosters kører på fire minutter ud til stationen Holloway Road, hvor der kun er 600 meter til Emirates Stadium.

Stadion: Fra 1913-2006 havde Arsenal hjemmebane i Highbury, men da de blev nægtet en udvidelse, blev Emirates Stadium opført i Holloway i stedet. Emirates Stadium har plads til 60.432 tilskuere, hvilket gør det til det tredje største stadion i England efter Wembley og Old Trafford. Det kostede klubben 470 millioner pund at opføre det store stadion, som har haft hele 60.161 tilskuere til en kamp mellem Arsenal og Manchester United i 2007. Navnet kommer fra det arabiske flyselskab af samme navn, som har sponsoreret byggeriet af stadionet. Herunder kan du se en video, der måske vil give dig lyst til at besøge deres hjemmebane.