Billetter til Barcelona kampe

Camp NouDe fleste spaniere har valgt side. Enten holder man med Barcelona, eller også holder man med Real Madrid. Det har spredt sig op gennem Europa og endda helt til Danmark, hvor de fleste fodboldfans har taget stilling til deres favorit i Spanien.

Oven i det har nogle af de største danske spillere tørnet ud for FC Barcelona, hvilket bestemt ikke har givet klubben færre fans. Hvis du er en af de fans, er en tur til Camp Nou helt sikkert en drøm.

Vi gør det ligetil for dig, at finde ledige billetter til store Barcelona kampe.

Fodboldbilletter til FC Barcelona

UdbyderLedige billetterMed hotelFind fodboldbilletter
Ticket2JANejFind billetter ››
Olka ExpressJAJAFind billetter ››

Udvalg af populære Barcelona kampe

HjemmeUdeDatoBilletpriser
FC BarcelonaReal Madrid3. december 2016Sammenlign priser
FC BarcelonaValencia19. marts 2017Sammenlign priser
Real MadridFC Barcelona23. april 2017Sammenlign priser

 

Fakta om fodboldklubben FC Barcelona

Navne: Fútbol Club Barcelona

Kælenavne: Barca eller Blaugrana. Fansene er kendt som Culés, Barcelonistas, Blaugranes eller Azulgranas.

Oprettet: Klubben blev oprettet den 29 november 1899 som Foot-Ball Club Barcelona af en gruppe schweiziske, engelske og catalanske fodboldspillere. I dag er klubben i modsætning til mange andre klubber ejet af sine fans. Barcelona er den fjerde rigeste klub i verden og er den næstmest værdifulde klub i verden.

Motto: ”Més que un club”. Det er catalansk og betyder ”Mere end en klub”. Det henviser til, at Barcelona er et symbol på catalansk kultur. I Catalonien er der meget fokus på selvstændighed, og nogle politiske partier arbejder endda på løsrivelse fra resten af Spanien.

Manager: Luis Enrique. Han er tidligere fodboldspiller og har blandt andet spillet for Real Madrid og Barcelona. Her blev det til henholdsvis 157 kampe og 15 mål og 207 kampe med 73 mål. Luis Enrique har også spillet for det spanske landshold og har trænet Barcelona siden 2014. Før det har han trænet klubbens reservehold, Roma og Celta. I sit første og indtil videre eneste år som træner vandt Luis Enrique ”the treble”. De vandt både den hjemlige liga og pokalturnering samt Champions League.

Mesterskabstitler: Barcelona er det et af de mest succesfulde hold i verden nogensinde. De har vundet La Liga 23 gange, Copa del Rey 11 gange og Champions League fem gange. I 1997, 2009, 2011 og 2012 var de desuden nummer 1 på IFFHS’ liste over verdens bedste fodboldklubber. Klubben har altid været ærkerivaler med Real Madrid, hvilket har ledt til, at opgør mellem de to klubber kaldes El Clásico, som Barcelona har vundet flest gange (108 ud af 262 kampe).

Største spillere: Stjernespiller på stjernespiller har trukket Barcelonas stribede trøje over hovedet, men den største af dem alle spiller stadigvæk for klubben i dag. Argentineren Lionel Messi har slået den ene rekord efter den anden, siden han begyndte at spille for Barcelona i 2004. I øjeblikket har han rekorden for flest scoringer i klubben nogensinde, flest scoringer i Champions League og flest scoringer i La Liga. Han har også vundet Ballon d’Or hele fire gange og den gyldne støvle tre gange. Flest optrædener for Barcelona har Xavi med 767 kampe for klubben.

Danske spillere: Store danske spillere har også slået sine folder for klubben. Den måske største er selvfølgelig Michael Laudrup, som spillede for den spanske klub fra 1989-1994, hvor han nåede 167 kampe og scorede 40 mål. En anden af de helt store danske spillere, der har spillet for klubben, er Allan Simonsen, der nåede 163 kamp og scorede 55 mål i perioden 1979-1983.

Tiki-taka: Barcelona har haft stor succes med spillestilen Tiki-taka, som går ud på at holde på bolden og ved hjælp af rigtig mange korte afleveringer og konstant bevægelse køre modstanderholdet træt, så der opstår huller i forsvaret.

Billetkontor kontakt: Telefon: 902 1899 00. Kan kontaktes mandag til fredag mellem 09-20 og lørdag klokken 10-14.

Fanshop: FCBotiga Megastore har åbent mandag til lørdag fra 10-19. På kampdage er butikken åben indtil kampstart, mens FCBotiga har åbent fra 10:30-14:30 på søndage, hvor der ikke spilles kamp.

Transport: Hvis du befinder dig i centrum af Barcelona, er den letteste måde at komme til Camp Nou at tage metroen fra Placa Catalunya. Linje L1 mod Hospital de Bellvitge stopper ved Torrassa, hvorfra det kun tager et lille kvarter at gå op til Camp Nou.

Stadion: Camp Nou er Barcelona ikoniske stadion. Stadionet blev opført i 1957. Siden da er det blevet renoveret i 1995 og 2008 og udvidet i 1982, så det nu kan rumme hele 99.354 tilskuere. Det gør Camp Nou til det største stadion i Europa og det næststørste fodboldstadion i verden. Champions League-finalen er blevet spillet på Camp Nou to gange, og i 1992 blev fodboldturneringen under OL også spillet her. I videoen herunder kan du få en lille tur rundt på det enorme stadion.