Billetter til Chelsea kampe

Chelsea kampSom mange andre store engelske klubber har Chelsea en stor skare af danske fans, som følger med i hver eneste kamp, de blåklædte fra London spiller.

Chelsea er en af de største klubber i verden, og med et godt stadion og mange klassespilere.

Turen til London kræver hverken særligt lang tid eller vanvittigt mange penge, så det er bare om at få købt billetter til en af de store kampe og komme afsted.

Køb billige billetter til Chelsea kamp

UdbyderLedige billetterMed hotelFind fodboldbilletter
Ticket2JANejFind billetter ››
Olka ExpressJAJAFind billetter ››

 

Kommende hjemmekampe på Stamford Bridge

HjemmeUdeDatoBilletpriser
ChelseaArsenal16. september 2017Sammenlign priser
ChelseaManchester City30. september 2017Sammenlign priser
ChelseaStoke30. december 2017Sammenlign priser

 

Fakta om Chelsea FC

Navne: Chelsea Football Club eller bare Chelsea F.C.

Kælenavne: The Blues eller The Pensioners.

Oprettet: Chelsea blev oprettet den 10. marts 1905 af Gus Mears, som også overvejede at døbe holdet Stamford Bridge FC, Kensington FC eller London FC, men endte med Chelsea, fordi en af de nærliggende købstæder hed dette. Allerede i klubbens anden sæson rykkede de op i den bedste række, men svingede lidt frem og tilbage mellem den bedste og næstbedste række i de første år.

Stadion: Stamford Bridge blev allerede grundlagt i 1877, men blev indtil 1905, hvor Chelsea FC begyndte at bruge det som hjemmebane, brugt af London Athletic Club. Siden 1905 har det fungeret som deres hjemmebane og har plads til 41.798 personer, hvilket gør det til det ottende største stadion i England. Den 12. oktober 1935 var der dog blevet presset hele 82.905 personer ind på Stamford Bridge til en kamp mod Arsenal.

Herunder kan du se en lille stemningsvideo fra Stamford Bridge om Chelsea FC.

Manager: Guus Hiddink er den midlertidige manager, indtil en ny udpeges i sommeren 2016. Jose Mourinho er helt klart den manager, der har opnået de største resultater med klubben. I 2004 vandt han med Porto Champions League, hvilket førte ham til Chelsea i sæsonen efter. Her blev han frem til 2007 og vandt blandt andet Premier League to gange og FA Cup en enkelt gang. Da han førte Chelsea til sejr i sæsonen 2004-2005 i Premier League, var det klubbens første titel i 50 år, hvilket allerede gjorde Mourinho til en legende i klubben. I 2007 forlod Mourinho dog klubben, og tog til Internazionale og derefter Real Madrid, før han i 2013 igen kom tilbage over var et par år.

Mesterskabstitler: Chelsea har vundet mange trofæer gennem tiderne, men har haft den største succesperiode siden 1997, hvor det er blevet til hele 17 trofæer. Gennem tiden har klubben vundet den bedste engelske række fem gange, FA Cup syv gange, Champions League en enkelt gang og er desuden den eneste britiske klub, der har vundet alle tre af UEFAs klubturneringer.

Største spillere: En stribe af ikoniske spillere har været igennem den stolte klub fra Vestlondon, men en af de største og mest konsistente har været Frank Lampard. Han nåede hele 648 kampe i den blå trøje i perioden 2001-2014, hvor han også formåede at blive klubbens topscorer gennem tiderne med 211 mål. Frank Lampard har vundet Årets Spiller i Chelsea tre gange, hvilket også er rekord i klubben. Flest kampe i Chelseatrøjen har Ron Harris, der spillede 795 kampe for klubben i perioden 1961-1980. De seneste to sæsoner har Eden Hazard vundet Årets Spiller, selvom han kun er 24 år gammel.

Danske spillere: En række spillere har gjort sig i Chelsea-trøjen gennem tiderne. Den første og måske største af dem alle var Nils Middelboe, som spillede for klubben i perioden 1913-1923. Han blev den første danske fodboldspiller til at spille i udlandet og blev udråbt som kaptajn allerede efter sin første kamp for klubben, selvom han arbejdede fuld tid som bankmand ved siden af. Han spillede 175 divisionskampe, før han stoppede i klubben. Brian Laudrup har også spillet en enkelt sæson i klubben, hvor han hurtigt tilkæmpede sig en plads i startopstillingen. Han blev dog ofte skudt i skoene, at han kastede sig for meget og skiftede til FCK efter kun én sæson for Chelsea. Jesper Grønkjær spillede 119 kampe for klubben mellem 2000 og 2004, hvor han også scorede 11 mål. Da han blev købt for 7.8 millioner pund, var han den dyreste danske fodboldspiller nogensinde. I dag spiller Andreas Christensen for klubben, men er i øjeblikket lånt ud til Borussia Mönchengladbach.

Chelsea Support: Chelseas supportere er kendt for at være rigtig aktive på lægterne og de fleste der har været på Stamford Bridge ved, hvor meget det hele kan koge. Man bliver revet med af stemningen som både spiller og fan.

Undertegnede var så heldig at overvære den historiske Tottenham – Chelsea kamp, der endte 5-3 til hjemmeholdet. Her overdøvede Chelsea support lokalrivalernes fans i store dele af kampen, indtil den i 2. halvleg blev afgjort. Det siger alt om hvor fantastiske deres supportere er og de er ikke bare kommet til med pengene og rigmanden Abramovich. De trofaste af dem, har været der længe.

Billetkontor kontakt: Telefonnummer: 0871 984 1905

Fanshop: Stadium Megastore ligger i hjertet af Stamford Bridge, men er indtil 3. august under ombygning. Indtil da kan man købe merchandise fra klubben i deres Kingston Store, som ligger på Clarence Street og har åben fra 9:30-18 mandag til fredag, 9-18 lørdag og 11-17 søndag.

Transport: Den letteste måde at komme ud til Chelseas hjemmebane, hvid du befinder dig i centrum af London, er at tage the underground. Fra King’s Cross St. Pancras kører linjen Picadilly mod Heathrow Terminal 4. Spring på den og skift på stationen Earl Court til linjen District, der kører mod Wimbledon. Herefter står du af på stationen Fulham Broadway, hvorefter du kan gå til Stamford Bridge.