Champions League ottendedelsfinaler – Hvem går videre?

Det er blevet tid til årets Champions League ottendedelsfinaler og kampene bliver sparket i gang til aften. Vi har derfor set nærmere på de 8 opgør og kommer her med vores bud på hvem der går videre.

Det er altid svært at spå om, men der er flere klare favoritter, som må forventes at kommer videre på overkommelig vis. Tjek vores bud og se om du er enig. Uanset hvad kan vi i hvert fald se frem til international topfodbold, når de forskellige opgør sparkes i gang.

Hvis du selv drømmer om at overvære et CL-opgør med egne øjne, kan du altid se hvem der tilbyder billetter til UEFA Champions League kampe her.

Hvem går videre – her er vores bud

Benfica – Zenit 

Det her opgør var klart det sværeste at forudsige, da vi skulle gennemgå de 8 kampe. Det er i vores øjne et 50/50 opgør, der kan gå begge veje. Vi har valgt Zenit, da de har fordel af hjemmebane i sidste kamp og så tror vi kulden kan få en afgørende rolle.

Benfica har mere stolte traditioner med at komme langt i de internationale turneringer, men vi tror det er Zenits tur til at nå kvartfinalen.

Vores bud: Zenit

PSG – Chelsea

Det skal snart til at være, hvis PSG skal vinde CL-trofæet, for to af deres største stjerner, Ibrahimovic og Thiago Silva bliver ikke yngre. Den samme gruppe af spillere har været samlet længe og senest krydret med Angel Di Maria. Modsat har vi Chelsea, der altid er farlige i knockout kampene, men som ikke er på sit højeste i denne sæson.

Det bliver to tætte opgør, men vi tror på at mesterholdet fra Paris ender ud som samlet vinder.

Vores bud: PSG

Gent – Wolfsburg

Gent mod Wolfsburg kan sagtens blive mere lige, end de fleste lige tror. Wolfsburg må være den klare favorit, efter at have sendt Manchester United ud af turneringen. Vi tror på at den tyske power kommer til at gøre udslaget.

Wolfsburg er et godt offensivt hold, der gør ondt på de fleste.

Vores bud: Wolfsburg

Roma – Real Madrid

Real Madrid lader til at have fundet melodien igen efter at Zinedine Zidane har fået tid med holdet. AS Roma er slet ikke hvad de har været og vi tror ikke de har mere end 5-10 % chance i det her opgør.

Så hvis det ikke allerede bliver afgjort i udekampen, så sætter Ronaldo & Co. det på plads, hjemme på Bernabeu.

Vores bud: Real Madrid

Arsenal – FC Barcelona

Arsenal – FC Barcelona er ved at udvikle sig til en klassiker i Champions League. De fleste af os kan sikkert huske finaleopgøret, hvor Eto’o og Belletti til sidst sikrede spanierne trofæet.

Lige nu virker niveauforskellen dog til at være for stor, så selvom Arsenal normalt kan spille op med Barcelona, er de bare for suveræne i øjeblikket. De hele ser ud til at blive afgjort på Camp Nou.

Find og sammenlign billetpriser på Barcelonas hjemmekampe her.

Vores bud: FC Barcelona

Juventus – Bayern München

Juventus vs. Bayern München bliver rigtig spændende at følge af flere årsager. Hvordan reagerer Bayerns spillere på at have en træner, der allerede har fundet et nyt job. Bliver det en taktisk eller offensiv åben affære? Juventus kan nemlig mestre begge dele.

Bayern kan til tider virke skræmmende, men vi har dem kun som 60/40 favoritter til dette opgør. To fantastiske kampe venter forude.

Vores bud: Bayern München

PSV – Atletico Madrid

Ikke det mest spændende opgør i dette års ottendedelsfinaler, specielt fordi man har på fornemmelsen at Atletico Madrid gør deres arbejde, men ikke så meget mere. De skal nok komme relativ sikkert videre, men det bliver næppe med stor målmargin.

Vores bud: Atletico Madrid

Dynamo Kiev – Manchester City

Manchester City har været den store joker de seneste år, men er nu endelig kommet videre fra gruppespillet. Det endda mod en overkommelig modstander som Dynamo Kiev. Alene på grund af navnet og spillertruppen, er de store favoritter, men vi spår at de får flere problemer end ventet. De havde senest problemer mod Tottenham, hvor de tabte 2-1 hjemme.

Vi tror på City klarer det i sidste ende, men det bliver næppe særlig overbevisende.

Vores bud: Manchester City

Du kan følge alle kampene tæt på livescore via UEFA.com.