Rejse til Manchester inkl. fodbold

Overvejer du en fodboldrejse til Manchester? Det er en kæmpe oplevelse at komme over og se fodbold i England, og slet ikke det samme som at se det på TV. Det bliver endnu bedre, hvis det er sammen med familien eller venner, da man efterfølgende har fået nogle gode minder for livet sammen. Derudover er der intet der slår stemningen på stadion!

Her på Billetkompagniet hjælper vi dig med, hvordan du nemt kommer til Old Trafford og kommer med gode råd til spisesteder og seværdigheder i Manchester, hvis du skal på fodboldrejse.

Du kan finde billetter til Uniteds kampe her. Herunder kan du se hvordan du kommer til stadion og hvilke steder du kan besøge.

Sådan kommer du nemt til Old Trafford

Hver år rejser tusindevis af danskere til Manchester, for at se Manchester United spille fodbold på Old Trafford. Det er nemt at komme rundt i Manchester, da de har Metro Link, som svarer til metroen i Danmark, og ellers er der massevis af busser og taxaer.

Hvis du skal til Old Trafford fra Manchester lufthavn, så kan det anbefales at tage toget direkte fra lufthavnen til Picadelly eller Victoria Station. Du kan også benytte dig af lokale toge, men de har en del stop undervejs. Du kan se vejen fra lufthavnen til stadion på dette kort:

Hvis du foretrækker metro, så skal du hoppe på Metro Link toget mod Altrincham, og stå af ved Old Trafford. Herfra kan du så gå op mod station, og det tager ca. 5 minutter.

Gode spisesteder og barer

Der er masser af gode spisesteder og barer i Manchester, og især Northern Quarter er et godt sted. Det er området med flest restauranter, natklubber og barer. Her kan du læse om andre gode spisesteder samt barer:

Bishop Blaize

Denne bar er den mest kendte United-pub ved Old Trafford. Pete Boyle, som er en kendt United-fan kommer her inden kampene, og når han er tilstede synges der fulgt igennem. Det kan derfor være meget stemningsfuldt at komme her inden kampene. Ofte kan det være en god idé at tage derud nogle timer inden kampen starter, da mange mennesker strømmer til.

The Trafford

Dette er en anden meget populær pub, som dog ikke er helt ligeså organiseret som Bishop Blaize. Der er ingen dørmænd til stede, og det gør at mange mennesker kommer hertil. De har en hyggelig gårdhave, hvor man kan stå at nyde sin øl eller drink, og man er garanteret en ægte barstemning.

Bem Brasil

De to Bem Brasil restauranter ligger på Deansgate og på Lever St, og de er meget populære. For ca. 25 GBP får du en kæmpe kødbuffet med over 14 forskellige slags kød, stor salatbuffet og lækkert frugt. Derudover laver Bem Brasil gode cocktails, og den er klart et besøg værd, hvis du leder efter et sted at spise.

El Rincon de Rafa

Dette er en spansk tapas restaurant, og hvis man er vild med tapas, så er dette stedet du skal besøge. Det er en meget populær restaurent, og det kræver ofte at man booker bord på forhånd. Stedet ligger på Longworth Street.

Det skal du se..

Museum of Science & Industry

Når du rejser til Manchester, så er det et must at kigge forbi dette museum. Dette er uanset om der lidt tekniker-nørd gemt i dig eller du bare gerne vil imponeres. Her kan du se eksemplarer af de første flyt, lange damplokomotiver, dampturbiner mm. Du kan kort fortalt finde alt inden for starten af industrien og dens udvikling.

The Quays

Når du stiger ud af sporvognen ved Salford Quay, vil du møde en lidt anden verden end inde i den centrale del af Manchester. Her finder du flotte og imponerende byggerier, og der er et kæmpe område, som man med fordel kan bruge nogle timer på at udforske. The Quays dækker Salford, Trafford og Old Trafford, og her kan du finde museer som også kan nydes udefra, og især The Lowry og The Imperial War Museum. Derudover er det et afslappende område, som er perfekt til en gåtur og med vand til alle sider.